Egenproduktion kontra ekstern rådgivning
Der findes ikke neutrale analyser, der på afbalanceret vis afvejer alle fordele og ulemper ved henholdsvis egenproduktion kontra ekstern rådgivning.
Konkrete vurderinger har som oftest haft til formål at forsvare allerede trufne beslutninger. Konkurrencestyrelsen udsendte dog i sin tid en vejledning i opstilling af kontrolbud ved licitationer, hvor der blandt an det er opstillet kalkulationsfaktorer for vurdering af tilbud i relation til egenproduktionen.
Af vejledningen fremgår det, at de direkte omkostninger til egen gennem førelse af opgaverne skal ganges med en faktor godt 3 for at kunne sammenlignes med tilbud fra eks terne rådgivere inden for bygge og anlæg. Sagt med andre ord vil det være billigere for kommunen at anvende en ekstern rådgiver, hvis tilbuddet er mindre end godt 3 gange over, hvad kommunen selv skulle bruge på lønudgifter til en tilsvarende personaleressource.
Forskellen bunder i de indirekte omkostninger (administration og ledelse, IT, de fysiske arbejdsplad ser, afskrivning, ferie, sygdom efteruddannelse, etc.).
Ansvars- og forsikringsforhold må også tages i betragtning, når egenproduktion eller antagelse af privat rådgiver skal vurderes. Den private rådgiver bærer ansvaret og risikoen for kvaliteten af rådgivningen, herunder konsekvenserne af eventuelle forsinkelser, fejl og mangler.
En offentlig myndighed kan ikke forsikre sig mod følgerne af sine medarbejderes fejl i sager, hvor myndigheden selv er klient. Endelig skal det tages med i betragtning, at konkurrenceforholdene i rådgiverbranchen i dag er af sådan en karakter, at ydelserne - både hvad kvalitet og pris angår - er meget transparente.