Venligbolig Plus

For at løfte opgaven med at huse flygtninge på Frederiksberg, har Frederiksberg Forenede Boligselskaber indgået et samarbejde med Frederiksberg Kommune og Venligboligfonden om opførelse af 38 små boliger, der opføres som arkitekttegnede kuber med hver to boliger. Plusset i Venligbolig Plus står for den sociale del. Boligerne skal nemlig ikke bare skaffe flygtninge og studerende tag over hovedet, men også sikre god integration af flygtningene. Det gøres ved en såkaldt “Buddy-ordning” hvor hver flygtning får en studerende som mentor. Venligbolig Plus konceptet har været drøftet på et borgermøde på Frederiksberg, hvor der var stort fremmøde og livlig debat.

Venligboligen er udviklet af ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau som en flygtningebolig. Det er en moderne præfabrikeret bolig, som kan flyttes rundt med en kranbil.

Kategori: Bygherrerådgivning alle faser
Adresse: Roskildevej 54 Frederiksberg
Bygherre/udvikler: Frederiksberg Forenede Boligselskaber v/KAB
Byggeår: 2018-2020
Areal: 1.960 m²