Udbud

Gennemførelse af udbud er en af vores kernekompetencer. Vi planlægger den bedste udbudsstrategi med kunden.

Regelværket er komplekst, så faldgruberne skal undgås. Men endnu vigtigere er det at udnytte udbud på den bedst mulige måde for at skabe værdi for vores kunde – uanset at det handler om et boligbyggeri, et anlægsprojekt, udbud af rådgivningsydelser eller entrepriser, udbud af finansiering, indkøb eller noget andet.

Vi arbejder som udbudsrådgiver på tværs af sektorer og i mange forskellige sammenhænge

Vi fastlægger udbudsstrategi, laver udbudsmateriale, gennemfører udbuddet og udarbejder indstillinger. Vi har erfaring med vidt forskellige udbudsformer – gennemførelse af EU-projektkonkurrencer og bistand til udbud af OPP-projekter er blandt vores specialer.